Kommentar til Den Vrisne Slagter

Kort referat:

''Den vrisne slagter'' er et indslag sendt på TV2 Fyn. Indslaget handler om en slagtermester ved navnet Gert, som ejer sin egen lille slagterbiks, hvor han alene står og arbejder dag ud og dag ind. 

Gert er det man kan kalde en lidt vrissen person, som umiddelbart lyder til, at være et meget bittert menneske. Bagved den hårde facade, er der dog en meget eftertænksom person, hvis bitterhed mere udspringer pg.a meget stærke meninger. Gert synes blandt andet det er noget fis, at ansætte en mestersvend. Dette ville give en masse unødigt papirarbejde og da Gert alligevel har vænnet sig til, at arbejde alene og hårdt det meste af hans liv, har han besluttet, at klare det hele selv.

Dette bliver også forklaret ved, at Gert med tiden er gået fra, at tjene 500.000 danske kroner om året som han kunne lønne sig selv med og holde hans forretning kørende, til at tjene 2.000.000 danske kroner uden egentligt, at have nok til sin egen lønning og opsparinger.

Dette sætter Gert i en ganske presset situation, da det jo betyder, at han skal tage meget mere arbejde ind, end han faktisk har tid til. Gert's sure miner udfolder sig her, da han snære af kunderne når de kommer ind, fordi han har en masse andet at se til.

Min mening omkring indslaget:

Jeg giver personligt Gert ret i det meste han siger. Ungdommen nu om dage er for svagelige og fatter nærmest ingenting af, hvad der foregår rundt om ørene på dem. Om dette er grundet et sikkerhedsnet i form af staten og det offentlige, som ved hvert hjørne står klar til, at patruljerer de unges beslutninger helt fra barnsben af, eller et resultat af et samfund som i sig selv er blevet så narcissistisk, at det helt glemmer og fokusere på de næste generationers velvære, er næsten umuligt at sige.
En ting er sikkert: der er mangel på erfaring. Dette bliver oftest brugt som en joke blandt unge nu om dage; ''man skal jo bruge en universitets uddannelse for, at kunne få lov til at sidde bag kassen'' ''Jeg skal bruge en uddannelse til et job, penge til en uddannelse og et job for penge.'', for at give nogle eksempler.

Jeg tror personligt, at meget af dette, opstår pg.a for stort udvalg og mangel på viden. Vi vokser op og får at vide igennem hele vores barndom, at vi skal have en uddannelse. Hvad vil vi uddanne os som? Et svært spørgsmål, da der er et hav af muligheder. Du kan blive hvad du vil. Men hvad vil du egentligt være? Mangel på erfaring inden for jobmarkedet og general livs erfaring, er ikke noget man ligefrem får igennem barndommen / teenage årene. Og dette resultere i, at mange unge starter på uddannelser som de hopper fra igen, da de finder ud af, at lortet faktisk ikke er noget for dem. Eller brugbart overhovedet og faktisk bare mere af spild af tid når der er penge at tjene andetsteds.
Jeg har mit eget bias hvad dette angår. Jeg har selv først fundet noget, i en alder af 24 år, som jeg kan forsvare som noget logisk og rart at lave. Men det er ikke min passion, selvom det inkorporere meget af det jeg holder af at lave. Det er ikke noget jeg vil blive ved med resten af mit liv. Det er et bump i vejen, på min sti mod noget større. Og selvom jeg ikke nyder det lige meget hver dag, så får jeg det gjort. Arbejdsmentalitet og at tage kontrol over sin situation.

Og dette er kun mit indre syn på det. Der er den anden side af mønten: det sociale aspekt. Hvis ikke jeg var presset fra alle vinkler, havde jeg heller ikke smidt mine æg i uddannelses kurven. Så havde jeg gået efter, at starte mit eget, da jeg er en af de skarpere knive i skuffen. Men dette har efter mine erfaringer, resulteret mere i stigmatisering og isolering, da folk ikke kan forstå eller føle med, at dette er en vej man kan vælge. Dette fjerner med tiden motivationen og i mit tilfælde, skaber det nye problematikker man skal til, at kæmpe sig igennem. Da uddannelsen er en ting der bliver snakket om fra barnsben, har jeg altid være udestående fordi jeg vil være min egen chef. Dette førte videre til mobning og senere hen, min totale mangel på selvtillid og evnen til at være velfungerende. Ente i en selvmords-tanke-drevet depression og var selvskadende på alle punkter og planer.

Men dette blev løst igennem hårdt, fysisk arbejde og introspektion. Fix tankerne -> fix kroppen -> fix livet. Først efter, at jeg har været på min elevplads i et års tid føler jeg, at jeg også har noget, at give til verden. At jeg har ambitioner der er værd, at kæmpe for. Noget som jeg tror mange unge mangler. Især dem som bruger de første 25 år af deres liv på skolebænken.