Kort opgave til genre (noter, ikke opgave relevant)

Tekst 1:

Emil Aarestrup: Angst (1838)

Genre og tema: 

Digt. Berettende. Temaet er noget lig med ''Livet's efterår'', en person der ser tilbage på forbigående tider.

Hvad får man af vide om personen:

Det er en person med en hvis sorg, som ser tilbage på sit liv og fortæller at, selv om livet er slut, er der stadig en passion der lever videre.

Tekst 2:

Klaus Rifbjerg: af Operaelskeren (1966)

Genre og tema:

Novelle / Korthistorie.  Berettende. Temaet er Slice of Life; et eksempel på en situation hvor nogle personer bliver nødt til at ændre deres vej radikalt, selvom det er påtvunget. Et dejligt eksempel på en læringsoplevelse

Hvad får man af vide om personen:

To personer med en fortid sammen som med tiden er vokset fra hindanden. ''Mira'' føler sig fanget i forholdet og vil gerne ''have lov til at gå hjem'', som kan tydes både som en statement og som et metafor. Hun er ikke det sted hun vil være, i sig selv eller sit kærlighedsliv. Vores mandelige hovedperson, føler frustration over dette og det faktum at han ikke er stærk nok til at styrke Mira.

Tekst 3:

Henrik Ibsen: af Et Dukkehjem (1879)

Genre og tema:

Absurd Drama. Brud på ægteskab.

Hvad får man af vice om personen:

Det er en samtale mellem en mand (Helmer) og en kvinde (Nora). Nora vil forlade Helmer og dette er vores mandlige karakter ikke just glad for. Denne tekst er skrevet i en tid, hvor ægteskaber var noget som holdte hele livet, trods kærligheden.


Hvilket syn på kærlighedens afslutning formidler de tre tekster hver især?

Det er samme tema; Afslutning / forandring af et forhold. Dette udfolder sig i de 3 tekster, på vidt forskellige måder. Den første er ved døden, den anden i et ''giftigt'' forhold og den tredje er en kvinde der er vokset fra sin mand. Det giver et indblik i, at selvom alle os mennesker danner forhold, håndtere vi det forskelligt, især når det kommer til at afslutte et forhold.


Hvordan understøtter tekstens form det tema, de præsentere?


Den første tekst er meget kort og kontant. Hvilket passer ufatteligt godt til Livets Efterår. Det er en træt sjæl som har en kortfattet, dog konkret, besked at fortælle.

Den anden tekst er som at træde ind til et parforhold på det helt forkerte tidspunkt, et problem de fleste af os kan relatere til. Vi mærker at kvinden er meget bevidst og bestemt omkring sin situation og beslutning. Manden er mere tilbagetrukken og i et kaotisk mindset. Han vil ikke denne situation, men kan ikke finde styrken i sig selv til at kæmpe imod. Dette er nok et resultat af, at han et eller andet sted godt ved, at han ikke er god nok for hans modpart.

Den sidste tekst, omhandler et ægteskab hvor kvinden vil skilles. Dette tager form igennem teksten, i form af en meget moden og stille samtale.